Vi søger ny sponsor Hovedsponsor: Nadias Sandwich & Muffins
Nyhed - 1. marts 2010

3 div. Herre fik endelig en sejr!!!

Aalborg HK – HF Hjørring (25 – 20)

Efter blot at have fået 3 point i de seneste 9 kampe, skulle 3. Div. herre bruge to point i lørdagens kamp mod bundholdet HF Hjørring i vores kamp for overlevelse i 3 division. Inden kampen lå vi på 10. pladsen, hvilket er ensbetydende med nedrykningsspil.

Under Nickis altid detaljerede og velovervejede oplæg blev vi enige om, at fighterånden skulle findes frem, og at der skulle kæmpes om alle bolde. Men da kampen blev fløjtet var det ikke gejst og fighterånd som lyste ud af os. Om dette skyldtes kampens betydning eller Nickis mindre fejldisposition lige inden kampstart skal stå uvist. Fakta var at efter en god start på kampen hvor vi hurtig kom foran 3-1, fik Hjørringspillerne lullet os i søvn. Kampen udviklede sig hurtig til en kamp, hvor vi stod i forsvar rigtig meget af tiden. Desværre var vi ikke i stand til, at udnytte vores gode forsvarsspil, for vi afsluttede alt for hurtigt og for dårligt når vi endelig var i angreb uden den nødvendige tålmodighed. Den manglende belønning for det flotte forsvarsspil, resulterede i frustration der hurtigt spredte sig blandt spillerne i en rodet og uskøn 1. halvleg der endte 10-10.

Efter en pausesnak, hvor bjørnen fra Vejgaard havde forholdt sig overraskende roligt, begyndte spillerne at fighte og kæmpe i 2. halvleg. Vejlgaard begyndte at agere plankeværk i målet på et niveau der fik tankerne tilbage på den russiske legende Lavrov og stod en rigtig god halvleg (var vel kun Hjørrings højrefløj som overrumplede dig lidt). Vores forsvarsministre Buskov og Christian forsatte sammen med resten af forsvaret de gode takter fra 1. halvleg. Samtidig begyndte kontrafasen og angrebsspillet at fungere bedre, hvor de to backs fik målnettet til at blafre gang på gang. Morten (alias Lars Kaufmann) med sin store fysik og enorme skudkraft, mens Mikkel scorede flere flotte mål, som sender tankerne tilbage til Staffan Olsons storhedstid på det svenske landshold. De to backs flotte spil må til en hvis grad tilskrives Niels der leverede en solid, men på ingen måder prangende indsats, hvor hans uselviskhed skinnede igennem. Dette resulterede i, at vi trak fra Hjørring og midt i 2. halvleg førte vi med 8 mål, men formåede desværre ikke at holde koncentrationen og lod HF Hjørring pynte på resultatet, der bestemt ikke var retvisende for styrkeforholdet de to hold imellem.

Desuden blev 2. halvleg skæmmet af en uheldig episode fra en af HK´s mest rutinerede og traditionsbærende spillere, som fra sin plads på bænken klappede af Hjørringspillerne mens de var i angreb. Denne usportslige optræden resulterede i en advarsel til bænken, og vi kan kunne tage skarp afstand fra denne adfærd og love at det ikke vil ske igen. Desværre havde yngre spillere misforstået denne meget upassende adfærd, hvilket resulterede i at en spiller af ringe fysisk robusthed, måtte modtage både gult og 2 min. for at bruge mund. Denne form for interaktion med dommerne, må vi tage den kraftigste afstand fra og overvejer samme sanktioner som ved manglende indbetaling af kontingent, nemlig udelukkelse fra deltagelse i kamp og træning.

Vi må nok tilstå, at det ikke var en særlig velspillede håndholdkamp fra vores side, men de to point på kontoen var trods alt det vigtigste for os. For efter dagens kamp ligger vi på en 9. plads med et point ned til Skive, så vi skulle gerne bruge 2-4 point mere i de sidste 4 kampe. Men vi har aftalt, at tage en kamp af gangen og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne i de resterende kampe. Startende med en svær udebanekamp mod Strandby/Elling på tirsdag.

Målscore for Aalborg HK:
Morten 7 (Tak for bidraget til bødekassen), Christian Dam 6 (selvfølgelig et af dem a’la Nøddesbo), Mikkel 4, Jakob 4 (men brændte IGEN et straffekast), måske Niels er næste i køen? Ebbe 2 (Vi glæder os til at få en kasse øl), Andy 1 (Fuååck den røde træningsdragt er nice), Buskov 1, Rudi 0, Andreas 0 (Den gamle underhånd er ikke hvad den har været), Niels 0 (men man skal jo også skyde for at score).

Gejstministeren og Humørministeren

Aalborg Håndboldklub, Østre Alle 87, 9000 Aalborg Kontaktinformation